Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Fakta

Børneuniverset er en integreret institution med 6 vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper. 
Vi er beliggende i det yderste af Frederiksberg, i et stille område med villaer og lejligheder. Vi 
ligger tæt på Mariendalshallen og tæt på Nørrebro. Vi ligger i gå afstand til landbohøjskolen, 
Metro, bus og en del legepladser.


Vi er i et hus der er bygget i halvfjerdserne som daginstitution, med de rammer der blev tænkt 
dengang, samt en senere udbygning i form af en separat pavillon.
I det store hus er der en afdeling med 4 børnehavegrupper og en afdeling med 4 
vuggestuegrupper samt produktionskøkken. I pavillonen er der 2 vuggestuegrupper.
Der er separate legepladser til alle afdelingerne samt en fælles legeplads med en stor hval ved 
indgangen til Børneuniverset

Der er badeværelse på alle stuer, samt udgang til legepladsen. 


Vores grupperum veksler meget i størrelse og brug. Vi har store fællesrum i alle afdelinger, der bliver brugt til fællesaktiviteter og lege og aktiviteter, der kræver store armbevægelser og højt til loftet. Vi har også mindre rum, der fordrer fordybelse og samvær i mindre grupper. Her kan nævnes: Legorummet, der bliver brugt af små grupper fra både børnehaven og vuggestuen; Tanketorsken, som bliver brugt til dialogisk læsning i små grupper og som et fordybelsesrum til læsning, historiefortælling eller lydbøger; og Krearummet eller Værkstedet, som bliver brugt til kreative projekter af hele huset.
Vores uderum er store og grønne. Vi har bålhytte, vandtrappe, sandkasser, gemmesteder i 
buskene, frugttræer, plantekasser, cykelbane, gynger, legehuse og i børnehaven et 
udendørsrum til de mere stille beskæftigelser så som tegning og spil.
Vi er optaget af, at indrette institutionen, med mange små legezoner, så der kan leges uden 
for mange forstyrrelser.
Det gælder både ude og inde.


Vi er også en institution, der har været igennem mange forandringer igennem årene. Vi er 
blevet sammenlagt, opnormeret, nednormeret og deltaget i nationale projekter.
Det har skabt en kultur, hvor vi er blevet gode til at være nysgerrige og stille os undrende 
overfor hvad der skal til, for at have et godt børneliv i Børneuniverset, samt hvilke handlinger 
der skal til.

Alle børn er knyttet til en fast gruppe. Medarbejdergruppen er med vilje meget divers, da vi ved, at børn profiterer af at have forskellige voksne at spejle sig i og knytte sig til.
Vi er optaget af barnets psykiske, fysiske, og sociale udvikling.


Vores hus er indrettet til bevægelse. Vi deltager i projektet” bevæg dig for livet”. Vi har lejet 
spejlsalen i Mariendalshallen 5 timer om ugen, vi er ude i alt slags vejr. Vi har strukturerede 
forløb, babyrytmik, yoga, sanglege, motorikbaner og lege hvor vi tager udgangspunkt i den 
lille gruppe børn. Børnene har også lege, hvor vi kan se at de spejler de forløb, eller bruger 
deres fantasi til at bruge deres kroppe.